Bogen
kommer snartEn bog om vejen hjem til sig selv. Om hvad der sker, når man holder op med at løbe og begynder at lytte til det, der altid har været der.

Center for Ro
Velkommen til
Center for Ro er for dig, der vil have ro i dit liv. Ro til at vælge det, der er rigtigt og vigtigt for dig. Ro til at være den, du er, uden at du behøver at forlade dig selv for at være i verden.
Her er ikke et sted, hvor du skal forandre dig, arbejde med dig selv eller udvikle dig selv. Center for Ro er der, hvor du kommer hjem til dig selv. Hvor du er tilbage i din krop, i din styrke og din ro.
Og herfra går din verden.
Du sidder i et møde og mærker at nogen er irriteret. Inden du overhovedet har tænkt dig om, har du blødt din holdning op, taget mere ansvar end du skulle, eller sagt ja til noget du egentlig mente nej til.
Det er at forlade sig selv.
Du har lovet dig selv en rolig aften. Telefonen ringer. Du tager den - og en times tid og to andres problemer senere, sidder du tom og ved ikke rigtig hvad der skete.
Det er at forlade sig selv.
Et barn græder. Du fixer ikke. Du forklarer ikke. Du sætter dig ved siden af og er der.
Det er Sted at stå.
Center for Ro er stedet, hvor du finder vej tilbage til dig selv.
En bog om vejen hjem til sig selv. Om hvad der sker, når man holder op med at løbe og begynder at lytte til det, der altid har været der.
Et 4-moduls forløb i selvnærvær. I dit eget tempo, fra dit eget rum.
Ikke endnu en metode. Et sted at stå - i dig selv.
Lydguides, tekster og refleksionsøvelser der virker i dit virkelige liv.
Vi er selv natur, det glemmer vi bare. På de små holdforløb finder vi tilbage til naturens rolige rytme.
Samtaler
Samtaler i København og Odense - og i naturen, når vejret indbyder til det.
60 minutter. 750 kr.
Samarbejde
Er du organisation, virksomhed eller praktiker og ønsker at samarbejde om ro, nærvær eller forløb? Skriv til mig.
Kontakt
Har du et spørgsmål eller en henvendelse? Jeg svarer så snart jeg kan.
Skriv til mig her →Spørgsmål og svar
Sted at stå er din indre position. Det sted i dig, hvorfra du møder verden - ikke det sted du kommer til, når livet endelig fungerer som du håber. Det er ikke en metode. Det er ikke mindfulness. Det er noget mere grundlæggende: det der er tilbage, når du holder op med at forlade dig selv.
Kurset er til dig, der har givet meget til andre og som er klar til at give noget til dig selv. Til dig der er god til at klare dig, men som mærker at noget mangler. En ro. En fornemmelse af at stå et sted, der faktisk er dit. Du behøver ikke være i krise for at tage kurset. Du behøver bare mærke at noget kalder.
Du får adgang til fire moduler med tekst, lydguides på 8-12 minutter og refleksionsøvelser du kan printe ud og skrive i hånden. Alt er tilgængeligt med det samme - i dit eget tempo, uden deadlines. Én gang om måneden samler jeg spørgsmål fra alle deltagere og svarer skriftligt eller som lydoptagelse.
Ro er en tilstand - den kommer og går. Sted at stå er en position. Du kan have Sted at stå og stadig have en urolig dag. Stadig være ked af det. Stadig være presset. Forskellen er at du ikke mister dig selv i det. Du er urolig - og du er stadig dig.
Nej. Du kan meditere hver dag og stadig ikke have et sted at stå. Og du kan finde Sted at stå uden nogensinde at have mediteret. Kurset kræver ingen særlig baggrund - bare villighed til at være til stede i det.
Kurset er bygget op over fire moduler - Ankomst, Kroppen ved det, I verden og At leve herfra. Hvert modul har en velkomsttekst, en lydguide og en refleksionsøvelse. Du tager det i dit eget tempo og kan vende tilbage til øvelserne igen og igen.